MÆLKEPRODUKTION

KVALITET OG YVERSUNDHED I FOKUS

Det vil være meget forskelligt, hvad der opfattes som god yversundhed og god mælkekvalitet, men der kan hentes et pænt tillæg ved at have en høj leveringsprocent og et stabilt celletal omkring 150.000. Vi vil sammen med dig lave en handlingsplan, som tager udgangspunkt i dine ønsker og mål.

Punkter som bl.a. er omfattet af en sådan handlingsplan:

  • Hvad sker der i malkestalden/ved malkerobotten? Hvordan etableres ordentlige og fornuftige malkerutiner hos malkerne? Er der fokus på hygiejnen?
  • Identificering af væsentlige smitteveje og erkendelse af problemkøer. Hvordan og hvornår malker vi behandlede og kronisk inficerede køer?
  • Behandlingsrutiner for lakterende køer og køer under afgoldning. Etabler rutiner for behandling og mærkning af behandlede køer, så risikoen for levering af penicillinmælk reduceres så meget som muligt. Kend dine køer, herunder mælkeprøver og opfølgning på behandlede køer.
  • Hygiejne i sengebåse og stald i øvrigt. Belægningsgrad i stalden. Er køerne beskidte?
  • Vask og rengøring af malkesystem, især vigtigt i sommerperioden.

Hvis ikke det er for stor en omvej, kommer vi gerne ud og afhenter mælkeprøver. På den måde kan du dagen efter vide, om en yverbetændelse er behandlingskrævende, finde ud af om en eventuelt allerede igangsat behandling er tilstrækkelig, samt få planlagt goldbehandlingen af dine køer, når det passer dig bedst.

 

Hvilke bakterier florerer i din besætning?

For at sikre en høj standard er vores klinikassistent specialuddannet i håndteringen og aflæsning af mælkeprøver.

Bakteriologisk undersøgelse er vigtig for at kunne sige noget om hvor dine yverbetændelsesproblemer stammer fra, samt om den eventuelle behandling, der er igangsat, skal fortsætte eller bør stoppes/ændres

  • Kort om bakterier og generelle guidelines

Smitte i forbindelse med malkning

  • aureus
    • Nyinfektion: minimum 4-5 dages behandling
    • Kronisk: Marker koen til udsætning, evt. goldbehandling
    • Penicillin resistente: Behandling bør undgås, da der er meget dårlig chance for helbredelse. Hvis behandling alligevel ønskes, bør det ske efter aftale med besætningsdyrlægen
  • CNS
    • CNS dækker over en større gruppe af bakterier, hvoraf de fleste faktisk har en beskyttende effekt overfor andre bakterier og kun et fåtal er relevante at behandle. Indtil videre kan man imidlertid ikke kende forskel på bakterierne uden en større undersøgelse.
    • Hvis koen har et højt celletal før goldning og man ikke kan finde andre bakterier som årsag til dette, er det muligt at goldbehandle koen
      • dysgalactiae
        • Sårbakterie, som ofte ses ved pattetråd og falske kokopper.
        • Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen
      • agalactiae (også kendt som B-streptokokker)
        • Snak med dyrlægen om en sanering af besætningen hvis der findes B-streptokokker i mælkeprøven
        • Vær opmærksom på, at der ved PCR-undersøgelser nogle gange optræder falsk positive prøver

      Miljøbetingede

      • uberis
        • Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen og man skal være opmærksom på at koen kan blive syg igen7-14 dage efter første behandling, og derfor kræver 2 behandlinger. Nyere undersøgelser har vist at denne bakterie ikke udelukkende er miljøbetinget men også kan smitte gennem malkeanlægget
      • coli
        • Hos mange køer ses selvhelbredelse, men hvis hun er syg tilkaldes dyrlægen da hun skal støttes bedst muligt
        • Ses hos nogle køer efter brunst
      • Klebsiellla
        • Kan optræde periodevis eller i større udbrud, især i stalde med sand, kompost, flis og savsmuld
        • Støttebehandling
        • Vær opmærksom på ”helbredte” køer, som kan være kronisk inficerede
      • Enterokokker
        • Ofte ikke sygdomsfremkaldende og derfor ikke behandlingskrævende. Der er oftest tale om en forurening af mælkeprøven

      Uden for kategori

      • pyogenes
        • ”Fluestik”. Denne bakterie er fuldt penicillin følsom og kan derfor behandles, men kirtlen kan ofte ikke reddes
        • Ses oftest hos kvier før kælvning og hos goldkøer
      • Gær
        • Stop eventuel behandling. Koen skal helbrede sig selv, og kirtlen kan ofte ikke reddes. Det kan være nødvendig med støttebehandling

      Mycoplasma bovis

      Kan ikke dyrkes under normale laboratorieforhold, men kan påvises ved PCR-undersøgelser. Ses i udbrud, som også kan give lungebetændelse og ledbetændelse. Kan ikke helbredes, men som regel kan koen slagtes, hvis den ellers er upåvirket.