Malkekvæg

Sundhedsrådgivning og Opfølgning

Sundhedsrådgivning i alle typer af kvægbesætninger er sammen med akut besøg til syge dyr vores væsentligste arbejdsområde.

Vi har tror erfaring med løsning af besætningsproblemer i såvel store som mindre kvægbesætninger.

Vi tager altid udgangspunkt i din besætning og dit behov! (Den lokale sandhed), så løsninger kan blive så målrettede til udfordringerne i den enkelte besætning.

Alle kvægbesætninger skal som minimum have et årligt dyrlægebesøg.

Nedenstående figur viser hvornår lovgivningen kræver en egentlig aftale om sundhedsrådgivning, og tabellen viser det antal besøg der som minimum skal være.

Besætninger med færre dyr kan sagtens have brug for sundhedsrådgivning, og man er altid velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne.

For os er det vigtigt, at din besætning, dine ønsker og behov bliver sat i centrum og dermed danner grundlag for vores samarbejde.

Du skal se os som faglige medspillere på din bedrift.

Hvor skal du hen? – Dine fremtidige mål for besætningen er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilken sundhedsrådgivningsaftale der passer bedst til dig og din besætning.

Ved hvert besætningsbesøg gennemgås besætningen og eventuelle problemstillinger belyses og behandles. Besætningen og dyrlægens registreringer af hændelser og sygdomstilfælde danner sammen med vores vurdering af dyrene grundlag for rådgivningen.

En del af rådgivningen omhandler også dyrevelfærd og smittebeskyttelse.

Læs mere om vejledning og sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Kvalitet og yversundhed i fokus

Det vil være meget forskelligt, hvad der opfattes som god yversundhed og god mælkekvalitet, men der kan hentes et pænt tillæg ved at have en høj leveringsprocent og et stabilt celletal omkring 150.000. Vi vil sammen med dig lave en handlingsplan, som tager udgangspunkt i dine ønsker og mål.

Punkter som bl.a. er omfattet af en sådan handlingsplan:

  • Hvad sker der i malkestalden/ved malkerobotten? Hvordan etableres ordentlige og fornuftige malkerutiner hos malkerne? Er der fokus på hygiejnen?
  • Identificering af væsentlige smitteveje og erkendelse af problemkøer. Hvordan og hvornår malker vi behandlede og kronisk inficerede køer?
  • Behandlingsrutiner for lakterende køer og køer under afgoldning. Etabler rutiner for behandling og mærkning af behandlede køer, så risikoen for levering af penicillinmælk reduceres så meget som muligt. Kend dine køer, herunder mælkeprøver og opfølgning på behandlede køer.
  • Hygiejne i sengebåse og stald i øvrigt. Belægningsgrad i stalden. Er køerne beskidte?
  • Vask og rengøring af malkesystem, især vigtigt i sommerperioden.

Hvis ikke det er for stor en omvej, kommer vi gerne ud og afhenter mælkeprøver. På den måde kan du dagen efter vide, om en yverbetændelse er behandlingskrævende, finde ud af om en eventuelt allerede igangsat behandling er tilstrækkelig, samt få planlagt goldbehandlingen af dine køer, når det passer dig bedst.

Hvilke bakterier florerer i din besætning?

For at sikre en høj standard er vores klinikassistent specialuddannet i håndteringen og aflæsning af mælkeprøver.

Bakteriologisk undersøgelse er vigtig for at kunne sige noget om hvor dine yverbetændelsesproblemer stammer fra, samt om den eventuelle behandling, der er igangsat, skal fortsætte eller bør stoppes/ændres.

Smitte i forbindelse med malkning

Miljøbetingede

Uden for kategori

Staphylococcus aureus
  • Nyinfektion: minimum 4-5 dages behandling
  • Kronisk: Marker koen til udsætning, evt. goldbehandling
  • Penicillin resistente: Behandling bør undgås, da der er meget dårlig chance for helbredelse. Hvis behandling alligevel ønskes, bør det ske efter aftale med besætningsdyrlægen
CNS
  • CNS dækker over en større gruppe af bakterier, hvoraf de fleste faktisk har en beskyttende effekt overfor andre bakterier og kun et fåtal er relevante at behandle. Indtil videre kan man imidlertid ikke kende forskel på bakterierne uden en større undersøgelse.
  • Hvis koen har et højt celletal før goldning og man ikke kan finde andre bakterier som årsag til dette, er det muligt at goldbehandle koen.
Streptococcus dysgalactiae
  • Sårbakterie, som ofte ses ved pattetråd og falske kokopper.
  • Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen.
Streptococcus agalactiae

(Også kendt som B-streptokokker)

  • Snak med dyrlægen om en sanering af besætningen hvis der findes B-streptokokker i mælkeprøven.
  • Vær opmærksom på, at der ved PCR-undersøgelser nogle gange optræder falsk positive prøver.
Streptococcus uberis

Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen og man skal være opmærksom på at koen kan blive syg igen7-14 dage efter første behandling, og derfor kræver 2 behandlinger. Nyere undersøgelser har vist at denne bakterie ikke udelukkende er miljøbetinget men også kan smitte gennem malkeanlægget.

Coli
  • Hos mange køer ses selvhelbredelse, men hvis hun er syg tilkaldes dyrlægen da hun skal støttes bedst muligt.
  • Ses hos nogle køer efter brunst.
Klebsiellla
  • Kan optræde periodevis eller i større udbrud, især i stalde med sand, kompost, flis og savsmuld.
  • Støttebehandling
  • Vær opmærksom på ”helbredte” køer, som kan være kronisk inficerede.
Enterokokker

Ofte ikke sygdomsfremkaldende og derfor ikke behandlingskrævende. Der er oftest tale om en forurening af mælkeprøven.

Pyogenes
  • ”Fluestik”. Denne bakterie er fuldt penicillin følsom og kan derfor behandles, men kirtlen kan ofte ikke reddes.
  • Ses oftest hos kvier før kælvning og hos goldkøer.
Gær

Stop eventuel behandling. Koen skal helbrede sig selv, og kirtlen kan ofte ikke reddes. Det kan være nødvendig med støttebehandling.

Mycoplasma bovis

Kan ikke dyrkes under normale laboratorieforhold, men kan påvises ved PCR-undersøgelser. Ses i udbrud, som også kan give lungebetændelse og ledbetændelse. Kan ikke helbredes, men som regel kan koen slagtes, hvis den ellers er upåvirket.

Sundhedsøkonomi og simherd

Går du og overvejer ændringer i din besætning? Er du i tvivl om det vil være en økonomisk fordel?

Ved beregninger i SIMHERD/Sundhedsøkonomisk analyse, tager vi udgangspunkt i netop din besætning og din situation. Vi laver sammen et scenarie ud fra dine ønsker og udregner på baggrund af dine tal og vores kendskab til din besætning en sandsynlig bedring i indtjeningsmuligheder. Sammen laver vi en strategi for de områder som sættes i fokus.

Figuren viser en stigning i DB på 143.000 kr. ved at reducere antallet af smitsomme klovlidelser med 50%. En yderligere stigning i DB på 286.000 kr. såfremt besætningen kommer på niveau med de 25% bedste.

Hvis nysgerrigheden er blevet vagt, kan der læses mere på www.simherd.com.

Reproduktionsarbejde og reproscanning

Vi følger med tiden og bruger derfor den nyeste teknologi indenfor reproduktion. Reproduktionsscanning er et værktøj, som giver dig en mere sikker og detaljeret diagnostik.

Scanneren anvendes rektalt, ligesom almindelig reproduktionsarbejde, men er mere skånsomt for både ko såvel som evt. foster. Det er muligt at scanne dyr ned til ca. 21 dages drægtighed

Scanning af drægtigheder såvel som reproduktionskontrol bliver mere nøjagtig og er en mere sikker metode at bruge i reproduktionsarbejdet. Hvis du overvejer om repro-scanning kunne implementeres i din besætning, så tal med den dyrlæge der laver uge/månedsbesøgene og hør nærmere.

Vi står også altid til rådighed med forklaring på begreber samt forslag til hvilke parametre der kan ændres på mht. din reproduktion. På nedenstående figurer kan du se hvad der sker med reproduktionsindekset når man ændrer på drægtigheds (Dr%)- og insemineringsprocenterne (Ins%):

Hos Kvægdyrlægerne Midt bruger vi den nyeste teknologi for at scanne dine køer så præcist som muligt

  • Figuren viser et dårligt Reproindeks grundet de, i forhold til den anden figurs, lave Dr% og Ins%’er.
  • Figuren viser et udmærket Reproindeks, grundet de høje Dr% og Ins%’er.

Simherd kan give et overblik over hvilken indtjening du kan få i dit dækningsbidrag ved at øge dine forskellige reproduktionsparametre, se mere under ”Sundhedsøkonomi – Simherd

Problemer med halte køer?

Når det gælder koens bevægelse så spiller klovsundheden som regel ”hovedrollen”. Vores ambition er at kunne bidrage til at kvalificere indsatsen i besætningerne. I den sammenhæng har dialogen på tværs mellem klovbeskærer, landmand og dyrlæger afgørende betydning.

Et vigtigt virkemiddel i den fælles forståelse er udveksling og drøftelse af konkrete tilfælde på grundlag af billeder som f.eks, i nedenstående tilfælde med sår i klovspalten.

Halthed er en multifaktoriel lidelse, som i mange år har været overset. Både miljø, genetik, benstilling, produktion og fodring spiller en væsentligt rolle. I vores rådgivning klargør vi problemet.

Mange kvægbesætninger har udfordringer med køernes klove og ben.

Klovlidelser inddeles i to hovedgrupper:

Eksempler på horn-relaterede lidelser
  • Såleblødning
  • Sålesår
  • Laminitis
  • Hulvæg
  • Byld i den hvide linje
Eksempler på smitsomme klovlidelser
  • Digital dermatitis: Skyldes bakterien og giver store problemer med halthed.
  • Klovbrandbyld: Skyldes en bakteriel infektion i huden forårsaget af Fusobakterium necrophorum.
  • Balleråd

Jørgen og Kirsten har i perioden 2015-2017 gennemført efteruddannelse og specialisering vedr. halthed og klove hos kvæg, men vi tilbyder alle vores ekspertise i din besætning og rådgiver gerne herom.

Tarmbetændelse
For at blive en god ko kræver det en god start på livet. På vores laboratorie laver vi snaptests for forskellige tarmbetændelses typer samt undersøgelser for coccidier.

Lungebetændelse

Er der problemer med lungebetændelse, kan skylleprøver fra luftrør og lunger (trachealskyl) være vejen frem, hvis der skal udvælges hvilken vaccine der virker bedst på de bakterier/vira, du har på din besætning.

For mere viden om småkalve i malkekvægsbesætninger er der nyttig information at hente på landbrugsinfo:

Kalvesundhed

Charlotte underviser i scanning af lungebetændelse hos kalve

I starten af december 2016 blev det besluttet at ét af dine årligt besøg skal omhandle smittebeskyttelse (gælder kun besætninger med en rådgivningsaftale).

Læs mere på ”Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger”, gå til Bilag 4 i dette link.

Venstresidige løbedrejninger opererer vi rutinemæssigt ved at rulle koen om på ryggen og sy løben fast, en såkaldt “Toggle pin”.

Kejsersnit udføres selvfølgelig også, samt mindre indgreb som børkrængning, skedeprolaps, studning på både kvæg, får og geder med mere.

På kontoret i Bording sidder Bitten og Mille og foretager nedenstående undersøgelser. Bitten (og dyrlægerne) er hvert år deltagere i ”Ringtesten”. Dette er en test der udbydes af DTU, for at sikre en høj kvalitet af mælkeprøveaflæsningen hos de praktiserende dyrlæger landet over.

Har du en ko fredag der er syg af yverbetændelse, og er et prøvesvar nødvendigt for den videre behandling, aflæser den vagthavende dyrlæge også mælkeprøver i weekenden.

  • Bakteriologisk undersøgelse af mælkeprøver (læs mere “Mælkeproduktion”), både med henblik på yverbetændelse og goldning.
  • Måling af tørstofindhold
  • Parasit-undersøgelser der kan påvise leverikter (mindst to måneder efter infektion af vært), lungeorm (mindste 3 uger efter infektion af vært), coccidier (3 uger – 6 måneder gamle dyr), cryptosporidier (4 dage til 3 måneder gamle dyr) samt strongylider.

Derudover laver vi snap-tests for E. coli, Cryptosporidium parvum samt Rota- og Coronavirus der fremkalder diarre hos unge kalve.

Blodprøver udtager vi og sender til et relevant laboratorie.

Diverse parasit-æg fundet af Bitten ved undersøgelse i laboratoriet

Sundhedsrådgivning

Sundhedsrådgivning og Opfølgning

Sundhedsrådgivning i alle typer af kvægbesætninger er sammen med akut besøg til syge dyr vores væsentligste arbejdsområde.

Vi har tror erfaring med løsning af besætningsproblemer i såvel store som mindre kvægbesætninger.

Vi tager altid udgangspunkt i din besætning og dit behov! (Den lokale sandhed), så løsninger kan blive så målrettede til udfordringerne i den enkelte besætning.

Alle kvægbesætninger skal som minimum have et årligt dyrlægebesøg.

Nedenstående figur viser hvornår lovgivningen kræver en egentlig aftale om sundhedsrådgivning, og tabellen viser det antal besøg der som minimum skal være.

Besætninger med færre dyr kan sagtens have brug for sundhedsrådgivning, og man er altid velkommen til at ringe og få en snak om mulighederne.

For os er det vigtigt, at din besætning, dine ønsker og behov bliver sat i centrum og dermed danner grundlag for vores samarbejde.

Du skal se os som faglige medspillere på din bedrift.

Hvor skal du hen? – Dine fremtidige mål for besætningen er i fokus. Sammen finder vi ud af hvilken sundhedsrådgivningsaftale der passer bedst til dig og din besætning.

Ved hvert besætningsbesøg gennemgås besætningen og eventuelle problemstillinger belyses og behandles. Besætningen og dyrlægens registreringer af hændelser og sygdomstilfælde danner sammen med vores vurdering af dyrene grundlag for rådgivningen.

En del af rådgivningen omhandler også dyrevelfærd og smittebeskyttelse.

Læs mere om vejledning og sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Mælkeproduktion

Kvalitet og yversundhed i fokus

Det vil være meget forskelligt, hvad der opfattes som god yversundhed og god mælkekvalitet, men der kan hentes et pænt tillæg ved at have en høj leveringsprocent og et stabilt celletal omkring 150.000. Vi vil sammen med dig lave en handlingsplan, som tager udgangspunkt i dine ønsker og mål.

Punkter som bl.a. er omfattet af en sådan handlingsplan:

  • Hvad sker der i malkestalden/ved malkerobotten? Hvordan etableres ordentlige og fornuftige malkerutiner hos malkerne? Er der fokus på hygiejnen?
  • Identificering af væsentlige smitteveje og erkendelse af problemkøer. Hvordan og hvornår malker vi behandlede og kronisk inficerede køer?
  • Behandlingsrutiner for lakterende køer og køer under afgoldning. Etabler rutiner for behandling og mærkning af behandlede køer, så risikoen for levering af penicillinmælk reduceres så meget som muligt. Kend dine køer, herunder mælkeprøver og opfølgning på behandlede køer.
  • Hygiejne i sengebåse og stald i øvrigt. Belægningsgrad i stalden. Er køerne beskidte?
  • Vask og rengøring af malkesystem, især vigtigt i sommerperioden.

Hvis ikke det er for stor en omvej, kommer vi gerne ud og afhenter mælkeprøver. På den måde kan du dagen efter vide, om en yverbetændelse er behandlingskrævende, finde ud af om en eventuelt allerede igangsat behandling er tilstrækkelig, samt få planlagt goldbehandlingen af dine køer, når det passer dig bedst.

Hvilke bakterier florerer i din besætning?

For at sikre en høj standard er vores klinikassistent specialuddannet i håndteringen og aflæsning af mælkeprøver.

Bakteriologisk undersøgelse er vigtig for at kunne sige noget om hvor dine yverbetændelsesproblemer stammer fra, samt om den eventuelle behandling, der er igangsat, skal fortsætte eller bør stoppes/ændres.

Smitte i forbindelse med malkning

Miljøbetingede

Uden for kategori

Staphylococcus aureus
  • Nyinfektion: minimum 4-5 dages behandling
  • Kronisk: Marker koen til udsætning, evt. goldbehandling
  • Penicillin resistente: Behandling bør undgås, da der er meget dårlig chance for helbredelse. Hvis behandling alligevel ønskes, bør det ske efter aftale med besætningsdyrlægen
CNS
  • CNS dækker over en større gruppe af bakterier, hvoraf de fleste faktisk har en beskyttende effekt overfor andre bakterier og kun et fåtal er relevante at behandle. Indtil videre kan man imidlertid ikke kende forskel på bakterierne uden en større undersøgelse.
  • Hvis koen har et højt celletal før goldning og man ikke kan finde andre bakterier som årsag til dette, er det muligt at goldbehandle koen.
Streptococcus dysgalactiae
  • Sårbakterie, som ofte ses ved pattetråd og falske kokopper.
  • Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen.
Streptococcus agalactiae

(Også kendt som B-streptokokker)

  • Snak med dyrlægen om en sanering af besætningen hvis der findes B-streptokokker i mælkeprøven.
  • Vær opmærksom på, at der ved PCR-undersøgelser nogle gange optræder falsk positive prøver.
Streptococcus uberis

Koen behandles ifølge behandlingsvejledningen og man skal være opmærksom på at koen kan blive syg igen7-14 dage efter første behandling, og derfor kræver 2 behandlinger. Nyere undersøgelser har vist at denne bakterie ikke udelukkende er miljøbetinget men også kan smitte gennem malkeanlægget.

Coli
  • Hos mange køer ses selvhelbredelse, men hvis hun er syg tilkaldes dyrlægen da hun skal støttes bedst muligt.
  • Ses hos nogle køer efter brunst.
Klebsiellla
  • Kan optræde periodevis eller i større udbrud, især i stalde med sand, kompost, flis og savsmuld.
  • Støttebehandling
  • Vær opmærksom på ”helbredte” køer, som kan være kronisk inficerede.
Enterokokker

Ofte ikke sygdomsfremkaldende og derfor ikke behandlingskrævende. Der er oftest tale om en forurening af mælkeprøven.

Pyogenes
  • ”Fluestik”. Denne bakterie er fuldt penicillin følsom og kan derfor behandles, men kirtlen kan ofte ikke reddes.
  • Ses oftest hos kvier før kælvning og hos goldkøer.
Gær

Stop eventuel behandling. Koen skal helbrede sig selv, og kirtlen kan ofte ikke reddes. Det kan være nødvendig med støttebehandling.

Mycoplasma bovis

Kan ikke dyrkes under normale laboratorieforhold, men kan påvises ved PCR-undersøgelser. Ses i udbrud, som også kan give lungebetændelse og ledbetændelse. Kan ikke helbredes, men som regel kan koen slagtes, hvis den ellers er upåvirket.

Sundhedsøkonomi

Sundhedsøkonomi og simherd

Går du og overvejer ændringer i din besætning? Er du i tvivl om det vil være en økonomisk fordel?

Ved beregninger i SIMHERD/Sundhedsøkonomisk analyse, tager vi udgangspunkt i netop din besætning og din situation. Vi laver sammen et scenarie ud fra dine ønsker og udregner på baggrund af dine tal og vores kendskab til din besætning en sandsynlig bedring i indtjeningsmuligheder. Sammen laver vi en strategi for de områder som sættes i fokus.

Figuren viser en stigning i DB på 143.000 kr. ved at reducere antallet af smitsomme klovlidelser med 50%. En yderligere stigning i DB på 286.000 kr. såfremt besætningen kommer på niveau med de 25% bedste.

Hvis nysgerrigheden er blevet vagt, kan der læses mere på www.simherd.com.

Reproduktionsarbejde

Reproduktionsarbejde og reproscanning

Vi følger med tiden og bruger derfor den nyeste teknologi indenfor reproduktion. Reproduktionsscanning er et værktøj, som giver dig en mere sikker og detaljeret diagnostik.

Scanneren anvendes rektalt, ligesom almindelig reproduktionsarbejde, men er mere skånsomt for både ko såvel som evt. foster. Det er muligt at scanne dyr ned til ca. 21 dages drægtighed

Scanning af drægtigheder såvel som reproduktionskontrol bliver mere nøjagtig og er en mere sikker metode at bruge i reproduktionsarbejdet. Hvis du overvejer om repro-scanning kunne implementeres i din besætning, så tal med den dyrlæge der laver uge/månedsbesøgene og hør nærmere.

Vi står også altid til rådighed med forklaring på begreber samt forslag til hvilke parametre der kan ændres på mht. din reproduktion. På nedenstående figurer kan du se hvad der sker med reproduktionsindekset når man ændrer på drægtigheds (Dr%)- og insemineringsprocenterne (Ins%):

Hos Kvægdyrlægerne Midt bruger vi den nyeste teknologi for at scanne dine køer så præcist som muligt

  • Figuren viser et dårligt Reproindeks grundet de, i forhold til den anden figurs, lave Dr% og Ins%’er.
  • Figuren viser et udmærket Reproindeks, grundet de høje Dr% og Ins%’er.

Simherd kan give et overblik over hvilken indtjening du kan få i dit dækningsbidrag ved at øge dine forskellige reproduktionsparametre, se mere under ”Sundhedsøkonomi – Simherd

Klov- og bensundhed

Problemer med halte køer?

Når det gælder koens bevægelse så spiller klovsundheden som regel ”hovedrollen”. Vores ambition er at kunne bidrage til at kvalificere indsatsen i besætningerne. I den sammenhæng har dialogen på tværs mellem klovbeskærer, landmand og dyrlæger afgørende betydning.

Et vigtigt virkemiddel i den fælles forståelse er udveksling og drøftelse af konkrete tilfælde på grundlag af billeder som f.eks, i nedenstående tilfælde med sår i klovspalten.

Halthed er en multifaktoriel lidelse, som i mange år har været overset. Både miljø, genetik, benstilling, produktion og fodring spiller en væsentligt rolle. I vores rådgivning klargør vi problemet.

Mange kvægbesætninger har udfordringer med køernes klove og ben.

Klovlidelser inddeles i to hovedgrupper:

Eksempler på horn-relaterede lidelser
  • Såleblødning
  • Sålesår
  • Laminitis
  • Hulvæg
  • Byld i den hvide linje
Eksempler på smitsomme klovlidelser
  • Digital dermatitis: Skyldes bakterien og giver store problemer med halthed.
  • Klovbrandbyld: Skyldes en bakteriel infektion i huden forårsaget af Fusobakterium necrophorum.
  • Balleråd

Jørgen og Kirsten har i perioden 2015-2017 gennemført efteruddannelse og specialisering vedr. halthed og klove hos kvæg, men vi tilbyder alle vores ekspertise i din besætning og rådgiver gerne herom.

Kalvesundhed

Tarmbetændelse
For at blive en god ko kræver det en god start på livet. På vores laboratorie laver vi snaptests for forskellige tarmbetændelses typer samt undersøgelser for coccidier.

Lungebetændelse

Er der problemer med lungebetændelse, kan skylleprøver fra luftrør og lunger (trachealskyl) være vejen frem, hvis der skal udvælges hvilken vaccine der virker bedst på de bakterier/vira, du har på din besætning.

For mere viden om småkalve i malkekvægsbesætninger er der nyttig information at hente på landbrugsinfo:

Kalvesundhed

Charlotte underviser i scanning af lungebetændelse hos kalve

Smittebeskyttelse

I starten af december 2016 blev det besluttet at ét af dine årligt besøg skal omhandle smittebeskyttelse (gælder kun besætninger med en rådgivningsaftale).

Læs mere på ”Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger”, gå til Bilag 4 i dette link.

Operationer

Venstresidige løbedrejninger opererer vi rutinemæssigt ved at rulle koen om på ryggen og sy løben fast, en såkaldt “Toggle pin”.

Kejsersnit udføres selvfølgelig også, samt mindre indgreb som børkrængning, skedeprolaps, studning på både kvæg, får og geder med mere.

Laboratoriediagnostik

På kontoret i Bording sidder Bitten og Mille og foretager nedenstående undersøgelser. Bitten (og dyrlægerne) er hvert år deltagere i ”Ringtesten”. Dette er en test der udbydes af DTU, for at sikre en høj kvalitet af mælkeprøveaflæsningen hos de praktiserende dyrlæger landet over.

Har du en ko fredag der er syg af yverbetændelse, og er et prøvesvar nødvendigt for den videre behandling, aflæser den vagthavende dyrlæge også mælkeprøver i weekenden.

  • Bakteriologisk undersøgelse af mælkeprøver (læs mere “Mælkeproduktion”), både med henblik på yverbetændelse og goldning.
  • Måling af tørstofindhold
  • Parasit-undersøgelser der kan påvise leverikter (mindst to måneder efter infektion af vært), lungeorm (mindste 3 uger efter infektion af vært), coccidier (3 uger – 6 måneder gamle dyr), cryptosporidier (4 dage til 3 måneder gamle dyr) samt strongylider.

Derudover laver vi snap-tests for E. coli, Cryptosporidium parvum samt Rota- og Coronavirus der fremkalder diarre hos unge kalve.

Blodprøver udtager vi og sender til et relevant laboratorie.

Diverse parasit-æg fundet af Bitten ved undersøgelse i laboratoriet

Hvad kan vi hjælpe med?

Få svar på eventuelle spørgsmål eller hør mere om hvad vi kan gøre for dig. Vi håber på at høre fra dig.